Hvordan foregår askespredning

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø, ej heller over land.
Det er de efterladte, som skal sørge for, at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Bedemandsgruppen kan også stå for askespredning.
Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet, med mindre de er selvopløselige i vand.
Det er biskoppen der eventuelt kan tillade, at man foretager en anden sømmelig handling med asken, når der foreligger et bestemt ønske herom fra afdøde.

Læs videre under billederne
Natur birk og Natur bark

Askedeling

Du kan søge om tilladelse til askedeling. En person kan selv søge om dette i levende live. Hvis de efterladte søger om tilladelse til askedeling, skal det fremgå af ansøgningen, at det var afdødes udtalte ønske. Ansøgningen skal sendes til stiftet, hvor afdøde boede.
Der kan søges om tilladelse til askedeling, således at den ene del af asken nedsættes på en kirkegård her i landet og den anden del af asken nedsættes på en kirkegård i udlandet. Der kan også søges om tilladelse til askedeling, således at den ene del af asken nedsættes på en kirkegård, mens den anden del af asken spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har efterladt en erklæring om det.
Der gives ikke tilladelse til, at asken deles og nedsættes på to danske kirkegårde eller askespredes over åbent hav flere steder.

Askespredning over åbent hav

Søby Begravelse opbevarer gerne din tilkendegivelse i vores folder “Min sidste vilje” som vi udlevere gratis.

“Asken kan blive spredt over åbent hav, hvis der foreligger en skriftligt tilkendegivelse om dette, fra afdøde.

Ønsket må gerne være skrevet på almindeligt papir. For at det er gyldigt, skal det indeholde afdødes navn, adresse, cpr. nr. samt dato og underskrift. Når de pårørende anmelder dødsfaldet, skal blanketten vedlægges.”